Regnvandshaver er god genbrug af regnvandet
Meget af det vand, vi bruger til f.eks. havevanding, toiletskyl, tøjvask og bilvask, kan med fordel være opsamlet og genanvendt regnvand fra taget. På den måde kan der spares rigtig meget på vandregningen, kloaksystemet aflastes, og samtidig mindskes risikoen for en oversvømmet kælder ved kraftig regn. Regnvand kan også nedsives i f.eks. belægningen i indkørslen, i regnvandsbede, hele regnvandshaver eller faskiner.
Hvis man ønsker at begrænse den mængde vand man leder til kloaksystemet kan man f.eks. bruge knust granit eller perlegrus i indkørslen på hele eller dele af arealet. Hvis man gerne vil have belægning i indkørslen kan man også få flere typer, hvor der er mulighed for nedsivning. Belægningen er designet til nedsivning og lægges på specielt udviklet grus for at opnå samme stabilitet som ved almindelig bundopbygning.
Hvis man gerne vil bruge almindelige fliser og belægningssten til terrasse og indkørsel kan man lede vandet til et regnvandsbed med planter som kan tåle periodiske oversvømmelser. Så får man både sin faste belægning og et flot bed i det man så fint kalder en regnvandshave.
Viborg Kommune har lavet en lille folder med inspiration til regnvandshaven. Se den her.
AB KIRKETOFT laver anlæg til opsamling og genbrug af regnvand, til anvendelse både ude og inde. Vi arbejder med løsninger i form af både regnvandstønder, større opsamlingstanke og faskiner. Vi arbejder gerne sammen med andre fagfolk for at lave den optimale installation.