Anlægsgartnere søges til AB Kirketoft i Viborg

Anlægsgartner – uddannet og elev søges til AB KIRKETOFT aps Anlæg og Belægning.

Vi har supertravlt og søger derfor 1-2 medarbejdere mere.

Er du interesseret i det grå og kan lide at arbejde med fliser, natursten, klinker og sandsten i mange former og typer, er det dig vi søger.

Grønne opgaver må også gerne have din interesse, da vi oftest laver hele haver, men med meget stor andel gråt arbejde.

Du er frisk og engageret med lyst til at udfordre dig selv.

Måske vil du gerne til udlandet som en del af din uddannelse – det kan vi hjælpe dig med sammen med skolen. Vi ser faktisk gerne, at du tager en periode med praktik i f.eks. Spanien eller USA (Chefen Jens er med i et EU-projekt om praktik i bl.a. Holland, Finland og Spanien).

Er du uddannet, har vi kontakter til f.eks. Australien, og skolens kontakter kan også bruges – f.eks. har en tidligere elev været i Canada efter færdig uddannelse.

Vi er et mindre firma med høje faglige krav og mange spændende opgaver inden for faget.

Sprængsten, italienske klinker, kenyanske sandsten, granit fra alle mulige lande og naturligvis en masse planter er noget af det, vi kan lide at arbejde med. Vi arbejder med projekter fra de helt små på et par timer til anlægsopgaver, der tager flere uger. Du vil blive udfordret rent fagligt og må gerne selv komme med input – måske er chefen ikke for gammel til at lære nyt endnu.

Vi arbejder i det meste af Midtjylland. I år har vi arbejdet i Kjellerup, Silkeborg og Århus, men det meste af vores arbejde er i Viborg, så du skal have kørekort.

KONTAKT OS PÅ

jens@kirketoft.dk eller 2171 1247