Julerosen er den eneste blomstrende staude i haverne nu. Alle andre er gået i dvale for at vende stærkt tilbage til foråret. Men når træer og buske står nøgne, glæder vi os over at se julerosens fine, hvide blomster, som fortæller, at der stadig er liv derude. Julerosen, helleborus, har slet ikke noget med roser at gøre, derimod hører den til ranunkelfamilien, og den blomstrer fra december til april.
Hidtil er vi i denne vinter blevet velsignet med meget mildt vejr. Ja, nu ved vi selvfølgelig ikke, om du hellere ville have haft hvid jul og et tykt snelag, som børn og andre juleroser kunne lege i og skyde sig igennem, men hos AB Kirketoft nyder vi det altså, for så kan vi sagtens holde varmen, når vi går derude med vores projekter.
Og der er masser af sager at kaste sig over, selv om det er vinter. For eksempel er det jo nu, du skal i gang med at beskære. Få justeret de mindre prydtræer, frugttræer og blomstrende buske, så de får de bedste betingelser for at blomstre og sætte frugt til sommer. Når bladene er væk, er det nemmere at se grenstrukturen og vurdere, hvilke grene der skal have mere luft omkring sig, og hvilke det er bedst at fjerne. Udtynding og bedre plads mellem grenene giver bedre vækstbetingelser, fordi træet eller busken kan bruge sin energi målrettet og ikke spilde den på vildtvoksende skud.
En anden ting du kan give dig i kast med nu, når julen er overstået og et af dine nytårsforsætter er at få mere frisk luft og smide et par kilo, er den nye belægning på terrassen eller i indkørslen. Det går fint at lægge ny belægning, selv om det er koldt, bare der ikke er frost i jorden. Du har måske allerede planen klar, og har du ikke, har du måske alligevel tænkt bruge et par vinteraftener på at tegne dit nye haveanlæg. Det kan vi forresten hjælpe dig med, du skal bare ringe. Beskæring og topkapning, belægning og haveanlæg er faktisk noget af det, vi er allerbedst til at rådgive om.
Har du noget, der skal beskæres eller belægges, så giv AB Kirketoft et kald på 2171 1247 og få en uforpligtende snak.
Glædelig jul og godt nytår.
