Halløj, du der. Ja, dig dér med græsplænen. Er du tilfreds med din plæne? Sådan HELT tilfreds? Er der måske lidt mos hist og pist? Gror græsset lidt tyndt her og der? Er der gule, tørre pletter? Hvis det nu ikke var din egen plæne, men naboernes, ville du så tænke, at de skulle tage og friske den lidt op?

Der er to måder at få en friskere græsplæne på.

Den ene måde er at gøre den plæne, du allerede har, grønnere og tættere. Det er endnu ikke for sent, men det skal snart være, hvis den skal nå at komme ordentligt i gang. Først fjerner du mosset med en plænelufter. De fleste plæneluftere kan indstilles i dybden, så der både fjernes mos og kommer luft til græssets rødder. Bagefter er det vigtigt at give plænen en ordentlig omgang gødning. Det bedste er naturgødning, gerne Osmo, som fås i de fleste plantecentre – for eksempel Asmild Plantecenter. Til sidst skal du efterså græsfrø. Beregn en tredjedel af normal såmængde, det svarer til 1 kg frø til 100 m2. Derefter kan du ikke gøre mere udover at vente på resultatet.

Den anden vej til en frisk, grøn plæne er ganske enkelt at lægge rullegræs. Så får du en færdig græsplæne, som er klar til brug med det samme, og den er dejligt fri for både mos og ukrudt. Her starter du med gøre jorden klar, nøjagtigt som hvis du skulle så, det vil sige at der skal fræses, planeres og rives. Så ruller du græsset ud, og her må du endelig ikke bare læne dig tilbage og vente, for når du har med rullegræs at gøre, er det vigtigt at vande, vande, vande og vande – i hvert fald de første to uger, mens rødderne får ordentligt fat, ellers kan banerne trække sig sammen og græsset visne.

Har du brug for professionel assistance til den ene eller den anden slags græsplæne, så ring til AB Kirketoft på telefon 2171 1247 og få en uforpligtende snak.