Hvilken belægning har du i din have og i din indkørsel? Og har du tænkt over, hvordan det skal se ud, når du engang skal have den skiftet?

Det er sikkert de færreste, der tænker over, at moden skifter – ikke bare inden for tøj, sko og boligindretning, men også når det gælder anlægsgartneri. Fremtidens haver og haveanlæg vil komme til at se anderledes ud, end de gør i dag, blandt andet fordi der hele tiden udvikles nye materialer, der bruges i anderledes kombinationer, samtidig med at nogle af de ældre metoder og flisetyper vinder indpas igen.

Hos AB Kirketoft holder vi øje med tendenserne og ser allerede pilene pege i nye retninger i vores daglige arbejde ude hos vores kunder. Vi mærker en tendens til, at man bryder de store, ensartede fliseområder med markante materialer, der skaber kontrast og deler anlægget ind i mindre ’rum’. Flere og flere vælger at få lavet belægning i en kombination af forskellige elementer, store og små fliser sammen, brud, sandsten, stier med grus eller skærver mellem områder med brosten eller små fliser, og måske et markeret område med en terrasseplads med store italienske, keramiske fliser. Klinker af hårdtbrændt tegl er også på vej ind igen, ligesom vi ser flere og flere projekter med vand.

I øjeblikket arbejder vi med 30 x 30 cm betonfliser på et større areal i forskellige niveauer. På grund af niveauforskellene og til at binde områderne sammen er der også anlagt en trappe og en rampe, så man kan færdes ubesværet mellem plateauerne både til fods og på hjul. Disse fliser er måske lidt dyrere i indkøb end for eksempel herregårdssten, men når man skal vælge belægning og veje materialer og omkostninger op mod hinanden, skal man også huske at regne arbejdstiden med i regnestykket. Jo større fliserne er, jo færre skal der bruges – og jo kortere tid tager det at lægge dem.

Går du med tanker om at renovere belægning og nytænke med spændende kontraster og kombinationer af rustikt og elegant, så ring til AB Kirketoft på telefon 2171 1247 og få en snak og et uforpligtende tilbud.

belaegning_txt